26.01.2011
Højesteret har i en principiel dom af 17. december 2010 (90/2009), omhandlende godtgørelse for manglende ansættelsesbevis, fastsat generelle retningslinjer for godtgørelsesniveauet efter Ansættelsesbevisloven.
Ændringerne, der må ses som en generel forringelse for lønmodtagerne, betyder, at det er endnu vigtigere for dig at have orden i din ansættelsesaftale (ansættelsesbevis)
Sagen handler om en arbejdstager der var ansat hos Arbejdsgiveren fra 1. september 2006 til 12. marts 2007. og på intet tidspunkt modtog et ansættelsesbevis.
Arbejdsgiveren var omfattet af en overenskomst, men havde ikke oplyst Arbejdstageren om hverken overenskomsten eller de rettigheder, der fulgte med den.
Retningslinjer
På baggrund af sagen, tidligere retspraktisk samt lovforarbejderne, opstiller Højesteret følgende generelle retningslinjer:
1.
Er et ansættelsesbevis behæftet med en eller flere mangler, som er undskyldelige og uden konkret betydning for lønmodtageren, gælder bagatelgrænsen i lovens § 6, stk. 2, således at en godtgørelse skal fastsættes i intervallet fra 0 til 1.000 kr.
2.
Foreligger der i øvrigt mangler ved et ansættelsesbevis, eller er et sådant ikke udstedt, uden at forholdet har haft konkret betydning for lønmodtageren, bør en godtgørelse som udgangspunkt fastsættes til et beløb på op til 5.000 kr., afhængig af forholdets karakter. I mangel af særlige holdepunkter for at gå op eller ned bør godtgørelsen fastsættes til 2.500 kr. For at gå ned – og eventuelt efter omstændighederne helt undlade at tilkende en godtgørelse – taler, at arbejdsgiveren retter fejlen, at forholdet er påtalt (”nachtfristreglen”). Et moment, som taler for at gå op, kan omvendt være, at arbejdsgiveren undlader dette.
3.
I tilfælde, hvor der er opstået tvist om ansættelsesforholdet eller konkret risiko herfor, som korrekt opfyldelse af oplysningspligten kunne have afværget, bør en godtgørelse som udgangspunkt fastsættes til et beløb på op til 10.000 kr., afhængig af forholdets karakter og betydning. I mangel af særlige holdepunkter for at gå op eller ned bør godtgørelsen fastsættes til 7.500 kr. Som momenter, der taler for at gå op, kan f.eks. nævnes, at ansættelsesbeviset indeholder vilkår, som er vildledende i forhold til lønmodtagerens retsstilling efter lov eller overenskomst, at pligtforsømmelsen konkret har medført risiko for tab af rettigheder, herunder for tab af ikke ubetydelige lønbeløb, at der ikke er tale om et enkeltstående tilfælde, eller at arbejdsgiveren ikke har rettet for sig efter, at forholdet er blevet påtalt. Omvendt taler det for at gå ned, at forholdet er af mindre betydning eller undskyldeligt, eller at der er tale om et enkeltstående tilfælde.
4.
Foreligger der skærpende omstændigheder, såsom arbejdsgiverens bevidste forsøg på at omgå lønmodtagerens rettigheder eller vedholdende passivitet over for gentagne opfordringer til at udstede et ansættelsesbevis, kan godtgørelsen udmåles til et beløb på op til 20 ugers løn, afhængig af manglens eller manglernes karakter og betydning. Udmåling af godtgørelser på over 25.000 kr. bør dog være forbeholdt særligt grove tilfælde, som samtidig har udsat lønmodtageren for risiko for at lide betydelige tab.
Ifølge Højesteret var begrundelsen for nedsættelsen af godtgørelsesniveauet, at godtgørelserne er skattefrie, at godtgørelserne har en stor økonomisk værdi, der ikke altid står økonomisk mål med grovheden, og at der er et balancehensyn at tage i forhold til arbejdsgivere, der er omfattet af kollektive overenskomster, der giver mulighed for en ”nachtfristregel”. Det vil sige, at arbejdsgiver på opfordring fra en lønmodtager har en frist til at rette en fejl i lønmodtagerens ansættelsesbevis.
Har du problemer med dit ansættelsesbevis eller spørgsmål dertil, hjælper vi dig gerne.
